5 måder at løfte energien i dit hjem på

You & Me

 

Alt er energi, også dine omgivelser. Du er energi, dit tøj, dit nips, dine møbler etc. og når vi gerne vil flytte os selv fra et sted i livet til et andet sted, er det energien vi skal forvandle. Det kan handle om at ville være i bedre humør eller det kan være større ting, som at du ønsker at flytte til en bedre bolig, have en anden type liv, job, kæreste…

Udover at det altid er en god idé at arbejde med din egen energi (mindfulness, meditationspraksis, motion og kost, søvn etc.) så kan vi skabe betydelige ændringer ved bare at ændre energien i vores omgivelser.

Vi kender alle følelsen af et skinnende rent hjem, når forårsrengøringen er overstået, eller hvordan alt det gamle julenips med barndonsminder kan transformere stuen ved juletid.

Vores omgivelser påvirker os, ligesom vi påvirker dem. Der er er flere forskellige måder du kan løfte energien og give dit hjem, og derved dig selv et energimæssigt boost.

5 måder du kan løfte dit hjems energi på

Feng shui er en ældgammel kunst og videnskab med rødder i Kina. Feng Shui betyder vind og vand og handler om at balancere livsenergien; altså om at få balanceret den energi der flyder rundt i dine omgivelser og derved dig.  Er der et godt flow vil det betyde at dit helbred, økonomi og lykke er støttet af energien i dit hjem. Det behøver ikke at være svært, eller handle om kæmpeoprydning, udsmidning og nye indkøb. Det behøver ikke engang handle om at anskaffe sig de helt rigtige ting og nips, for dit hjem skal afspejle dig. Du kan starte i det små, rykke nogle ting rundt eller tage den helt store omgang og gå gennem alle rum i dit hjem. Feng Shui er ikke svært, til gengæld er det vanedannende, når man opdager hvor stor effekt det har på ens liv – kan jeg af personlig erfaring fortælle.

Rens med salvie En af mine absolutte yndlingsmetoder til at friske energien i mit hjem op, er at åbne alle vinduerne og brænde hvid salvie af. Mimimum en gang om ugen, gerne efter jeg har støvsuget og gjort rent, renser jeg energierne med salvie. Jeg kan godt lide at udvide ritualet engang imellem ved at brænde andre urter af før og efter salvien. Tjek min yndlingsshop i USA, som sælger kits med forskellige urter til ritualerne.

 

Krystaller er en anden nem måde at rense energierne på, eller booste en bestemt egenskab. Eks. er jeg vild med at have en stor rå rosenkvarts i mit soveværelse. Jeg føler den giver blidhed og blødhed og ro til rummet. perfekt til en god nats søvn. Har jeg mange mareridt kan jeg godt lide at udskifte den med eks. sort obsidian. Du kan nemt finde info i bøger og på nettet om de forskellige krystallers egenskaber. eller du kan gøre som jeg gør: tag dem i hånden og mærk hvilke der føles rigtige og rare lige nu.

 

Ryk rundt på møblerne hvis du ikke føler dig draget af Feng Shui, kan du altid bare rykke rundt på møblerne efter din egen intuition og se om det gør noget. Nogle gange kan en simpel omrokering skabe luft og liv. Bare det at skifte potteplanterne ud eller rundt, kan gøre en forskel der kan give en forskel.

 

Englekort/altre Englekort bruger jeg som “aktiv pynt” i små opstillinger som jeg skifter hver dag. Har du brug for at huske dig selv på en følelse eller en intention som du gerne vil handle ud fra, kan et inspirerende englekort omgivet af et lys, nogle krystaller eller andre ting du føler dig tiltrukket af, være en måde at signalere til dig selv at denne intention/energi som du gerne vil have mere i mit liv, er en som du husker at prioritere.

 

Det handler om at alle små skift ændrer noget i energien, det er f.eks. derfor at vi kan blive så glade for at få en buket blomster, som fryder øjet og skaber en positiv energi på det sted i ens hjem. Når du omgiver dig med et hjem der har en god energi for dig, tager du den energi med videre ud i de andre områder af dit liv.

Gratis video!

 

Reklamer

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s