Du kan ikke beskytte dig mod livet ved at blive “spirituel nok”

Beder du Universet/Gud/englene om hjælp og bliver skuffet når du ikke får den? Føler du at det er dig der gør det forkert når ulykkerne stadig vælter ned over dig, eller du ikke bliver mirakuløst healet?

At være spirituel er ingen beskyttelse mod livet

Det tror jeg vi alle har haft eller til tider får en lille snert af. For det føles jo dejligt at vide at der findes skytsengle og guider til rådighed, men sandheden er at de kan hjælpe dig på den måde der vil være gavnlig for de ting du skal lære her på jorden mens du er her – ikke på den måde du synes, så du slipper for smerte.

Ingen går gennem livet uden smerte og spiritualitet er ikke et værn mod hverken ulykker eller svære perioder. Til gengæld  er det et vidundermiddel at have i baglommen til at komme igennem disse hårde perioder i livet. At tro på at der er en energi til rådighed som kan hjælpe en til at vende skuden om, holde håbet oppe, skabe mirakler (dog ike den slags på kommando!) og vise lyset for enden af tunnelen, er en vidunderlig følelse.

Jeg kan da konstatere i mit eget liv at det sjove er blevet sjovere og det hårdere mindre hårdt, ved at lære mine engle/Gud/Universet at kende.

Jeg oplever mange mirakler når jeg trækker på den hjælp som kan fås via den 6. sans, men der er også tidspunkter hvor engle-kavaleriet udebliver, og jeg kan blive helt i tvivl om de findes eller gider hjælpe mig. Som regel kan jeg dog se meningen med det hele, når tiden er gået lidt og puslespilsbrikkerne er faldet på plads.

Vi har alle en byrde at bære

Jeg tænker tit på sangen Confide In Me af Kylie Minogue hvor hun netop synger “… and we all have our cross to bear.” når jeg støder på idéen om, at er vi spirituelle nok, eller religiøse nok, så er vi forskånet for livets barske sider, men i sandhed er det en barsk planet og et barskt liv vi lever. Som har den modpol, at det er utroligt dejligt, let og vidunderligt til tider at færdes i dette liv.

Men ingen bliver forskånede for at mærke mørket i varierende grad, og det er jo som regel også i de mørke stunder at vi vokser, lærer os selv bedre at kende, og bliver slået nok i stykker, til at vi tillader det guddommelige lys at stråle ind og ud af os.

Bilder man sig selv ind at man er forskånet eller altid får den hjælp man selv synes situationen kræver fra oven af, hvis bare man beder om den, så misser man sin chance for at ekspandere og lære og bliver muligvis mere trist, føler sig mere håbløs og sort.

Alt på planeten Jorden er en balancegang, også at mestre balancegangen mellem at leve et “helt almindeligt ordinært menneskeliv” og samtidigt røre ved den dimension som er magisk, uden grænser og mirakuløs.

At forstå at vi er endeløse og samtidigt begrænsede fordi vi lever i en menneskelig krop er endnu to modpoler som vi skal lære at danse med. Tro på mirakler, men vid også de hårde ting vi går igennem som mennesker kan være ligeså mirakuløse.

Der er på en eller anden måde en mening med galskaben 😉

Gratis video!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s