Hvor mange sæt orakelkort har du brug for?

mangekort

Hvis du, ligesom mig, er forelsket i engle- og orakelkort så ved du også at der er så mange smukke og højtvibrerende kortsæt i verden som man kan blive fristet af.

Og så har du sikkert, ligesom mig, fået spørgsmålet “Er et kortsæt ikke nok?” eller som en spurgte mig om forleden “kan de ikke det samme, alle sættene?”

Både ja og nej.

Hvis du så også, igen som mig, arbejder professionelt med kortene så ved du også at nogle kort kalder på at blive brugt i en situation, andre passer bedre til en anden type spørgsmål eller person.

I udgangspunktet kan du lave alle dine læsninger med et godt sæt orakelkort, men da hvert sæt er forskelligt i konceptet, modsat tarot hvor der på trods af mange variationer jo stadig er et vist system der skal følges, kan det være rart at have et par stykker at vælge imellem.

 

Forskellige typer af orakelkort

Nogle kort er specialiserede og handler eksempelvis kun om kærlighed eller helbred. Nogle handler om spirituel idvikling og andre igen handler om livsformål.

Nogle kort er rene englekort og har engle på hvert kort hvilket er en skøn måde at lære om de forskellige engle på. Andre har ingen engle på men handler mere om koncepter og livstilstande. Så er der dem der er en blanding og dem som læner sig op ad tarot og andre divinationssystemer. Og vi er ikke engang kommet ind på at tale om deres forskellige illustrationer og billedlige udtryk!

 

mangekort2

 

For her kan man selvfølgelig også vælge mellem et utal at stilarter, der er noget for enhver smag. Lige fra det mørke, gotiske udtryk henover det jordiske, naturlige hen til det stærke farvestrålende. Der er malerier, computergenererede illustrationer, blandinger, tegninger, kort med abstrakte illustrationer, kort med farver, kort i sort/hvid…

Jeg føler de forskellige sæt jeg har føles forskelligt, de har en bestemt vibe og derfor bruger jeg dem til forskellige formål, både når jeg laver læsninger for mig selv eller laver sessioner for klienter.

Har man brug for mere end et sæt? Strengt taget ikke, men at have brug for og at have lyst til er to forskellige størrelser, og jeg har bestemt lyst til at have flere sæt at lege med. Flere strenge og vibrationer at spille på.

Derfor vokser min samling også støt, men jeg køber ikke bare for at have mange, jeg skal føle en connection for så ved jeg at de vil blive brugt.

Jeg bliver også spurgt om jeg vitterligt bruger alle mine sæt og svaret er et glædesfyldt ja! Jeg kan ikke få nok af dem, og sådan kommer det nok altid til at være.

Hvad med dig? Samler du også på flere sæt eller holder du dig til 1 eller 2 som du virkeligt knuselsker?

 

Få flere spændende artikler når du tilmelder dig Goddess News

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s