Gateway oracle kort fra Denise Linn

 

gatewayoracle
Gateway oracle cards af Denise Linn

Hver morgen trækker jeg kort for at drømmetyde nattens drømme og det gør jeg altid med Gateway Oracle kortene fra Denise Linn/udgivet af Hay House. Det er ikke drømmetydning af symbolikken jeg bruger kortene til (til det anbefaler jeg at slå op i www.dreammoods.com) men for at finde ud af hvad de overordnede vigtiste beskeder fra mine drømme er, og det giver altid mening for mig når jeg koder det jeg husker af mine drømme med kortene. Det er derfor blevet en uundværlig del af min morgen at trække 1-3 kort.

 

gatewayoracle2
Beroligende og tydelige billeder

 

Gateway oracle er et af mine mest brugte kortsæt, både til mig selv og klienter (til klienters læsninger blander jeg dem med andre sæt) fordi de har sådan et rent look og klar energi. De er nemme at forstå og gå til og det simple ved dem gør at de åbner op for at kunne betyde vidt forskellige ting i hver læsning.

 

gatewayoracle1
Gateway Oracle af Denise Linn, udgivet af Hay House. 44 kort og medfølgende guidebog

Selvom der er engle på kortene er det ikke deciderede englekort, men nærmere orakelkort. De kan også bruges som selvindsigtskort og ikke mindst selvforkælelseskort. Der er ingen tvivl om hvad det betyder når man trækker kortet med et dejligt boblebad på eller kortet Trusting your intutition som viser et paradis igennem et nøglehul.

 

gatewayoracle3
Tydelige og klare beskeder som er nemme at forstå

De er ikke glatte at blande, selvom de er laminerede, hvilket også betyder det er sværere at være klumrefingret og smide dem på gulvet så ofte som det kan være tilfældet med andre kort. De har en dejlig tykkelse, en følelse af at de har noget solidt at byde på.

 

gatewayoracle4
Nogle af kortene er som anvisninger på handlemuligheder, andre er som trøst og bekræftelse.

De har en overskrift ovenover billedet og en bekræftelse under billedet og kan du godt lide at have tekst på kortene udover billedet så er det dejligt med både en overordnet titel og en bekræftelse at kunne gå ind og tolke på. For mig er det hverken bedre eller dårligere at der er tekst på, det kommer an på hvem man er. Jeg kigger altid på teksten (nogle gange kun teksten) før billedet, andre skænker ikke teksten en tanke. Her er noget for alle.

 

gatewayoracle5
Dejlig farvesammenhæng gennem hele sættet

Der er en skøn rolighed over billederne og det skyldes blandt andet at de allesammen passer sammen i farverne. Der er ikke et enkelt kort der skiller sig ud, der er en god sammenhæng.

Bagsiden er skøn både med de rolige gule og grønne farver, men også selve motivet som jeg er helt vild med. De kan ikke læses på hovedet, så bagsiden er ikke lavet sådan at kortene kan vende begge veje; du kan tydeligt se hvis de vender på hovedet.

 

gatewayoracle6
Der medfølger en dejlig guidebog med ekstra information om hvert kort
gatewayoracle8
Det er nemt at slå op og læse mere

Guidebogen er som med de fleste Hay Houseudgivelser i samme størrelse som kortene hvilket jeg elsker for så får man ikke en kæmpe æske til mindre kort, det hele passer sammen. Kortene er ikke nummerede men kan slås op i oversigten så du nemt kan se på hvilken side du kan læse mere om det enkelte kort. Du finder også eksempler på oplæg du kan lave, blandt andet et med 5 kort beregnet til at få beskeder fra dine åndelige guider. Et af mine yndlingsoplæg.

 

gatewayoracle7
Eksempler på oplæg du kan lave med kortene

Med Hay House kan du altid regne med at du kan gå i gang med at bruge sættet med det samme for guidebogen hjælper dig i gang – det var sådan jeg lærte at bruge englekort, jeg læste manualen og begyndte at eksperimentere.

Det er et kortsæt for både begyndere og garvede kortelskere. Simpelt, men åbner alligevel op for så dybe sandheder. Og Denise Linn er en af mine favoritkortmagere, hun kan virkeligt noget særligt.

Få flere kortanmeldelser og spændende artikler når du tilmelder dig Goddess News

 

Reklamer

2 thoughts on “Gateway oracle kort fra Denise Linn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s