Det her sker hver gang jeg ignorerer min intuition…

… at jeg bliver ked af det, vred, såret. Mest af alt vred på mig selv over at jeg ikke stolede på den viseste del af mig.

followintuitionfiercely

De fleste af os tænker ikke så meget over at bruge vores sanser, de er der ligesom bare. Og vi bliver også opfordret til at bruge dem. “Prøv lige at smage den her sovs!” eller “Se her, ser det her outfit ikke godt ud?” Eller når du går ude i naturen med en ven og hun stopper og siger “Prøv lige at hør al den skønne fuglesang!”

Men, vores 6. sans, vores 1. sans som nogle kalder den, eller vores spider sense som andre kalder den? Den bliver vi nærmest hele tiden skolet i at overhøre!

Og den kan være svær at forstå endda, medmindre du øver dig i at være i kontakt med den. Men i min mening er den ligeså vigtig som de andre sanser, for vores overlevelse og ikke mindst for at vi kan leve et liv fyldt med glædelige oplevelser.

Jeg øver mig, men må også indrømme at det kræver vedligeholdelse og træning, præcis ligesom en muskel, så kan du ikke bare træne din intuition op og så kører det af sig selv.

Det kræver at du intenst dyrker den og forstår vigtigheden i at være i kontakt med din indre vise stemme.

Follow your Intuition

Når noget føles off

Hvis vi spiser noget som vi ikke kan lide, vrænger vi ansigt og mærker med det samme at det bare er et stort nej! (Jeg er ihvertfald ikke i tvivl om hvad jeg synes om østers, champignoner og rå tomater!)

Men når intuitionen prøver at sige at noget eller nogen ikke er gode for os, så kan det være meget mere subtilt. Nærmere som en hvisken. Og det er måske endda mere bare en følelse af at noget er off.

Det er sket flere gange for mig, selvom der bliver længere imellem og konsekvenserne mindre, at jeg føler der er noget off når jeg møder en person, men jeg kan ikke sætte fingeren på hvad det er. De kan være nok så søde, smukke, charmerende, kærlige, kloge etc. Og alligevel så er der en følelse af et lille nej.

Og se, i modsætning til brugen af vores andre sanser, så er vi skolet fra barnsben i at overhøre den der off-følelse, det lille nej, i sådan en grad at vi ofte overhører intuitionen fordi vores fornuft talte højere og kom med mange rationelle argumenter.

Jeg havde engang sådan en off-følelse med en tandlæge som ellers var i højt, jokende humør. Min hjerne sagde at jeg jo ikke behøvede at være venner med ham, han kunne sikkert godt fjerne min visdomstand… men desværre så endte det helt galt, med hospitalsophold, flere operationer og en slidt psyke og en meget tom pengepung for mit vedkommende. Samt en krop som var meget lang tid om at komme sig ovenpå traumet og al den medicin jeg fik hældt indebords i flere måneder.

Det behøver ikke altid ende så galt, nogle gange handler det bare om venskaber der alligevel ikke skulle være eller om kolleger som viser sig at være en pain in the ass, men det er også slemt nok.

For hver eneste gang var der jo en indre advarselslampe der lyste, en indre vejviser der sagde “lad os lige styre uden om det her bump” og jo flere gange vi overhører den jo svagere bliver den.

Så jeg mener at vi skal beskytte vores indre sans med en løvemors intensitet, styrke den hver dag og stole på den blindt, også selvom din hjerne eller andre spørger efter “en fornuftig forklaring”.

Intuitionen trumfer altid det rationelle.

Jo mere jeg stoler på det, jo færre ærgerlige hændelser oplever jeg. Din intuition er din bedste ven, følg den modigt og du vil aldrig fortryde det!

kh

Anja Carolina

 

Få flere spændende artikler når du tilmelder dig Goddess News

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s