Vælg dine spirituelle læremestre med omhu

Nogle gange så får jeg nok af den støjende verden, internettet er jo smart disse dage og kaster skræddersyede reklamer og indlæg i hovedet på dig og mig, når vi scroller igennem vores yndlings-hænge-ud-steder i den virtuelle virkelighed. Og det kan gøre det rigtigt svært at mærke og høre den indre intuitive stemme, når der er et inferno af larm af mennesker der taler, skriver og sælger lige det som du interesserer dig for.

Det føles som at gå ned ad en lang gågade med sælgere der hele tiden hopper ud foran dig og præsenterer deres varer (budskaber), og jeg ved ikke med dig, men jeg har altid fundet den slags klaustrofobisk nok, til at få lyst til at lege skildpadde og trække mig ind under mit skjold og gemme mig.

 

På den ene side er det jo fedt at der er så mange muligheder for at vi kan dele vores kreativitet, visdom og varer med hinanden, men andre gange føles det som at skulle finde visdoms-nålen i en falsk høstak. En høstak som er meget naturtro, lyder overbevisende og kun åbenbarer sig som falsk, hvis du tør dykke ned i den og lede.

 

Nogle gange sker det så at man trækker en nitte. Hey, sådan er livet, men problemet, som jeg ser det i den spirituelle verden, er at når vi med åbne hjerter søger meningen med vores liv, så er vi også sårbare, naive og har blinde vinkler som gør det muligt for dem som sælger gammel vin på nye flasker, at nå tæt på os. Og måske komme til at gøre mere skade end gavn.

 

Derfor er den bedste spirituelle praksis, jeg til enhver tid vil anbefale alle, at øve, øve, øve i at mærke din intuition. Den er din GPS. Både i virtuel og virkelig virkelighed.

Follow your Intuition

Og er du en lysbringer, lyskriger, lysarbejder – hvad end du kalder det, så fortvivl ikke hvis du føler at du ikke kan skære igennem støjen og at alle dem som ville kunne have glæde af din visdom, står ovre hos den højtråbende nabo, som på ingen måde repræsenterer den samme dybde som dig.

Ægte lys består altid. (læs artiklen Er dit lys ægte her) og når glansen er falmet af de hurtige sælgere, vil du stadig stå og skinne.

Et ægte lys ser ikke altid smukt, smart og succesfuldt ud når det skal repræsenteres på de sociale medier. Men et ægte liv kan føles, mærkes dybt inde i cellerne, både hos dig og dem som vil finde dig i deres søgen.

 

Lad mig citere Danielle LaPortes White Hot Truth som et fantastisk eksempel: ”But what about the cosmic masters who are staggeringly dedicated to creating more Light on the planet, who have gleaned truly valuable knowledge that throngs of people would cherish, but who don’t have a slick website or a publicist on retainer? These are folks who spend much of their time in reflection and repose, and wouldn’t know the first thing about finding a virtual assistant. They may be trickling their content onto the internet, but it’s next to impossible to hear them through the din of bestseller lists, search engine algorithms, podcast reviews, and other popularity contests.”

 

Når du er nærværende med dine klienter, så glemmer du måske alt om at huske at tage selfies til at vise hvad du kan for hvem og poste det på social media. Tillykke med det! Når du engang er død og borte fra denne inkarnation (hvis du tror på den slags) så vil din sjæl frydes over, det lys du formåede at skinne ud på dine medmennesker, ikke over hvor mange følgere og likes du havde til dine stylede billeder på Instagram.

 

lookgood

Healing føles i din energi, det ser ikke smukt ud på Facebook, en brilliant orakelkortlæsning kan mærkes i sjælens dybder, ikke repræsenteres i et opstylet billede af de kort du fik.

 

Det er så nemt at lade sig narre i dag, så sæt dig godt ind i hvem du vælger at betro din sjæl til. Lad det ikke nødvendigvis være den der råber højst, har flest likers, poster magasin-agtige glansbilleder hver dag, opdaterer med den store og endegyldige sandhed på sin side hver dag…

 

Og gør din sjæl en tjeneste hvis du falbyder dine egne spirituelle tjenester på det larmende markedstorv: vær i integritet hele vejen, også selvom dit guld ikke bliver det nemmeste at spotte i vrimlen af falsk glimtrende glitterstads. Føl det i dit hjerte hele vejen. Det er forskellen på en læremester og en vidensformidler.

Tema om autencitet for lysarbejdere ligger klar til dig i Goddess Within You CLUB – bliv medlem her

Få flere artikler som denne direkte i din indbakke

Læs også:

Er dit lys ægte? 

Tør du være nummer 1 i dit liv?

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s