Hvorfor et kort kan betyde mange ting

Jeg vil fortælle dig om engang jeg fik skæld ud af en kommentator på Youtube for at læse kortene forkert.

Hver gang jeg tænker på det kommer jeg sådan til at fnise, selvom at det ikke var særligt sjovt at få sådan en kommentar lige da det skete.

 

Grunden til at jeg i dag fniser er fordi jeg kender til følelsen, at ville have at alting er sort og hvidt og rigtigt og forkert, som damen der kommenterede helt sikkert følte at der var med kortene. Men jeg ved også i min kerne at når det kommer til intuition så er den ikke en størrelse der gider lade sig begrænse af kasser.

 

Og allerede da jeg lavede den video til mine engelsksprogede følgere vidste jeg at når jeg læser kort, så er det når jeg ikke lader mig begrænse af den oprindelige betydning af kortet at der sker magi. Det er sådan jeg rammer plet og hjælper folk, hvilket alle de andre der kommenterede på mine videoer også tilkendegav. Men hende damen her hun syntes altså at jeg skulle læse kort på en anden måde og det ville hun gerne fortælle mig.

 

Men faktum er at det som jeg gør, og som jeg lærer fra mig på Intuitiv Englekortlæser, det er at bruge orakelkort som en slags memory cards/huskekort som trigger min hjerne til at forstå hvad jeg intuitivt ved.

toni-hukkanen-289140

Derfor er der som sådan ikke nogen forkert eller rigtig måde at tolke kortene på. Det er mere et spørgsmål om det der kommer igennem ræsonnerer hos modtageren, hvilket der i min erfaring er meget større chance for, hvis man tolker intuitivt i stedet for at prøve at tvinge det der står på kortet eller i guidebogen til at passe ind i en kontekst.

 

Eks. Hvis du trækker et kort hvorpå der står ”Tilgivelse” og du sidder foran en klient som har spurgt til et jobskifte. Det bliver en hård omgang for dig som skal tolke, hvis du ikke tillader dig selv at blive guidet rundt af din intuition og dine evner til at opfange hvad det egentlig handler om for klienten. Jeg kalder det ”at tolke ud af boksen”. Og når du er åben for at blive ledt alle mulige mærkelige steder hen af din intuition så vil læsningen give mening, og ”Tilgivelse” var det helt rigtige huskekort til dig.

 

Når det så er sagt, så vil du nok opleve at der er visse kort du hader at få fordi du synes de er svære at tolke på næsten ligegyldigt hvad det drejer sig om.

Orakelkortene er din ordbog til at tyde det intuitive med, så føl dig fri til at fjerne de kort fra sættet eller bare trække flere i en læsning når det dukker op.

 

Med tiden vil du blive stærkere i at forstå hvordan du kommunikerer med Universet igennem din billedordbog (kortene) og du vil opdage nye nuancer af dine kort konstant for hver læsning. For nyligt trak jeg et kort jeg kender godt i en læsning for en klient, og for første gang nogensinde så jeg en bestemt detalje på det ellers meget sparsomt detaljerede billede; det var som om nogen i nattens løb havde tilføjet den detalje (jeg sværger jeg aldrig har set den før), men den detalje var lige præcis det clue, den ledetråd, som jeg skulle bruge og det blev en fantastisk læsning som gav klienten noget virkeligt brugbart!

 

Så når jeg tænker på den kommentar jeg fik, så fniser jeg, for jeg forstår hvorfor jeg tolkede et kort på en helt anden måde end hvis man nøgternt skulle kigge på det og sige noget om det. Jeg fniser fordi jeg synes det er sjovt at kortene rigtigt kommer til live når du tillader dem at være et springbræt ud i fantasien; det er der de kommer til sin ret og bliver et fantastisk værktøj!

 

Hvad med dig? Har du prøvet at trække et kort og få lyst til at sige noget højt som umiddelbart ikke virker til at have med kortet at gøre, for så at ramme plet?

For mig er det der hvor sand healing i en læsning sker, så jeg er nysgerrig på at høre dine erfaringer i kommentarerne.

 

Kh

Anja Carolina

arrowgold

 Vil du have skriv som dette fra mig i din indbakke, så skriv dig på her og vi ses i din mail.

knapctacrop

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s