Chakraer – mere end bare roterende hjul og farver

Jeg er ikke født ind i en spirituel familie. Der har ikke ligget krystaller i vindueskarmene, der er ikke blevet mediteret og der er slet ikke blevet snakket om energi og chakraer!

 

Men jeg har altid været nysgerrig efter det min sjæl har kunnet mærke; at der er mere end bare det der kan tages og føles på; måles og vejes. Så da jeg skulle til at forstå begrebet chakraer for nogle år siden, begav jeg mig ind på et mildest talt overvældende territorium.

 

Der er skrevet utroligt mange bøger om emnet (en søgning på ordet chakra på amazon.com giver over 9000 resultater!) og hver har sin tilgang til emnet, alt efter om de er skrevet af indiske guruer eller amerikanske new age kvinder; om tilgangen er hinduistisk, buddhistisk etc.

 

Hvad er chakraer så?

Helt basalt set er det energicentre i din krop, ordet chakra betyder hjul, så de beskrives også som energihjul. Hvor mange der er kommer igen an på kilden du spørger. De fleste er enige om at der findes 7 i kroppen, som er hovedcentrene, samt flere i kroppen som er mindre, eks. i hænderne. Det giver jo mening at der er flere, for hvis chakraer er centre der sørger for at energien kan flyde frit, skal den jo gerne flyde frit i hele kroppen.

 

Så er der chakraerne udenfor kroppen, hvor det igen er alt efter hvem du spørger, hvor mange der er.

Nogle taler om 12 chakraer, hvor der altså er 5 ovenover dit hoved; nogle taler om chakraer under dig i jorden; nogle kalder det soul star og earth star chakraer, nogle taler om endnu flere over og under dig, nogle taler om kun 3 eller 4 chakraer, om ørechakraer, om håndchakraer… og vi kunne blive ved.

 

Det er på en måde utroligt spændende at give sig på opdagelse i, og samtidigt forvirrende. Jeg finder at de fleste af os har gavn af at kende de 7 hovedchakraer.

 

Belinda Davidson, som jeg er meget stor fan af, siger at hvis du ændrer din energi, kan du ændre dit liv. Altså med andre ord; hvis du arbejder med dine chakraer, vil du kunne se ændringer i dit fysiske liv. Jeg er 100% enig!

 

Så med denne artikel vil jeg kaste mig ud i at starte en serie hvor vi rejser ind i hvert enkelt af de 7 chakraer og lærer dem bedre at kende, så vi kan bruge vores eget energifelt så optimalt som muligt.

 

For mig handler den spirituelle rejse om at komme hjem til sig selv, og det er min erfaring at når vi arbejder med vores energifelt er det netop det, der sker.

toni-hukkanen-289140

 

Desværre er det som om at vejen til større kendskab til vores chakraer ofte bliver sådan lidt la-di-da–agtig eller kræver store studier af tungt materiale. Jeg ser ofte at fokus bliver på farver og definitioner af balance og ubalance; på at parre chakraerne med farver a la: hvis du bare omgiver dig med den korresponderende farve til hvert chakra, eller spiser mad i den farve, eller bruger krystaller i den farve, så vil du automatisk have sunde, stærke chakraer!

 

Det synes jeg er letkøbt og forsimplet, og jeg konkluderede da også dengang jeg begyndte min rejse ud i chakraernes verden, at det ikke rykkede særligt meget. Hvert chakra har en korresponderende farve, og det kan være nyttigt at bruge den farve når man vil arbejde med chakraet; som en reminder om at have fokus der. Men at stille et rødt bloklys på bordet, tage den røde neglelak på og gå med en rød krystal i lommen giver dig ikke noget intimt kendskab til dit eget rodchakra. Du kommer ikke (i min mening) til at blive hverken værre eller bedre til at mærke om du har en god balance her, med mindre du mærker dit chakra, bruger tid på at være i det, arbejde med den energi som det står for. Alle de andre ting er ting du kan putte ovenpå. Måske er de farver heller ikke adgangsporten til dine chakraer for dig, det er trods alt i chakraernes historie, en nyere opfindelse, at parre regnbuens farver med chakraerne.

 

Farvede objekter er udenfor dig, chakraerne inde i dig – kom ind i din krop og mærk dem!

Brug farver og billeder for dit indre øje som en hjælp, men gå på eventyr i din energi ved at føle dem, opleve dem, være i dem.

 

Mantraer, affirmationer, tøj, objekter, makeup, skemaer og tests er en hjælp til at kunne komme ind i dine chakraer, men den simpleste måde er at lukke øjnene og lægge en hånd på chakraet og sidde og mærke det og trække vejret. For vi kan ikke få et stærkt og sundt energifelt, ved at intellektualisere dem og gøre det til en slags paratviden. Energi er levende og skal føles og leves. Derfor er det vigtigere at lukke øjnene og gå ind i en meditation som giver dig muligheden for at mærke dine egne energicentre, end at bruge dit intellekt til at snakke om blokeringer og ubalancer.

 

Dine chakraer er energicentre, lær din egen energi at kende, på den måde kan du virkeligt bruge den til at rykke ved din ydre verden!

 

Du kender sikkert allerede til dine chakraer, helt uden at vide det!

 

Mavefornemmelsen der taler til dig i en situation, og får dig til at sige nej; gå hjem tidligt; være på vagt overfor en ny person, dét er energien i dit 3. Chakra. Dit 3. Chakra som er dit solar plexus chakra, som sidder i maven ved dit solar plexus (mellem ribbenene og navlen) og som de fleste genkender. Dette chakra korresponderer med farven gul ifølge New Age måden at kigge på chakraer på, men du får ikke en stærkere mavefornemmelse ved at iføre dig farven gul, det gør du ved at træne din evne til at genkende følelsen af dette energicenter og kunne bruge den.

 

Farven gul kan være en reminder til dig og en hjælper. Men prøv selv denne test: kan du mærke området i din krop bedst ved at a) lægge en hånd på det eller b) tænke på farven gul?

Mit gæt er at du siger a) at lægge hånden på din krop her.

 

Så for mig, er vejen til at kende chakraernes energi, altså mere ned bare at forestille sig hjul der roterer, visualisere farver eller omgive mig med dem i form af objekter og tøj eller mad. Jeg ved hvor vigtigt det er med sunde og stærke chakraer for at mit liv fungerer, og at selvom farver er sjove, så er det ikke det vigtige; det er ikke det som gør dine chakraer stærke!

 

Derfor vil jeg med denne artikelserie dykke ned i hvert enkelt chakra på en anden måde, og lade alle hjælpemidlerne, til at lære chakraerne at kende, være sekundære. Jeg tager dem med, fordi jeg ved hvor vigtigt det kan være at have noget håndgribeligt at støtte sig til, specielt i starten, men det er altså med pegefingeren løftet om at for at du skal kende din egen indre energi, skal du ind i dig selv.

 

Du kan downloade min chakrameditation her, den bruger også farver som et hjælpemiddel, men husk at kan du ikke visualisere dem for dit indre øje, så er det ikke så vigtigt!

Lær dine chakraer at kende

De 7 hovedchakraer som udgør din krops energifelt er:

 

Rodchakraet – placeret for roden af din rygsøjle (du kan forestille dig at du sidder på en rød badebold, så har du en idé om hvor vi er henne)

 

Harachakraet – mellem rodchakraet og navlen

 

Solar Plexus Chakraet – mellem navlen og ribbenene

 

Hjertechakraet – brystet, omkring dit hjerte

 

Halschakraet – halsområdet

 

3.øjechakraet – mellem og lidt over, dine øjenbryn

 

Kronechakraet – på toppen af dit hoved

 

Det næste stykke tid vil jeg dykke ned i hvert enkelt chakra og give dig ressourcer til at forstærke dit eget energifelt, så du kan mærke dine chakraer og selv hjælpe dig til stærke og sunde chakraer.

 

For nu, vil jeg foreslå dig at sætte noget rart musik på, sætte dig og lukke øjnene og afslappe kroppen og åndedrættet. Læg så dine hænder på hvert chakra og side nogle minutter og mærk det mens du trækker vejret roligt. Mærk hænderne og hvad der sker inde bagved dem, inde i kroppen. Ved rodchakraet må du nok stå eller sidde på hænderne, men du kan også lægge dem så langt ned du kan. chakraet omfatter også bækkenet, så du kan også lægge hænderne på kønsbenet, eller langt oppe ad lårene, eller på siden af hofterne.

 

God fornøjelse, kom gerne tilbage her og læg en kommentar om hvordan det føltes. Du må også meget gerne dele artiklen med en ven på Facebook, Twitter eller på mail, brug knapperne herunder artiklen 🙂

Læs næste artikel i serien om chakraer her

Kh

Anja Carolina

 

Ps. Vil du have de næste artikler om chakraerne sendt til din indbakke så skriv dig op her

Flere Ressourcer:

Gratis chakrameditation til download

 

Reklamer

6 comments

  1. Hej
    Det er da den mest fantastiske ide du har fået der , det er virkelig noget der mangler. Glæder mig til at læse/lære meget mere om chakras. Tak for du gør det.
    Kh Line

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s