Lad frygten lede til taknemmelighed

 

Enhver spirituelt bevidst kvinde som har åbnet bare én selvhjælpsbog i dette årti ved det: Vi skal være taknemmelige: det åbner vores hjerter, hæver vores vibration, gør at vi kan manifestere mere af det gode og slippe det mindre gode lidt lettere.

 

Og taknemmelighed er ikke svært at udføre. Du kan sikkert snildt finde et par ting at være taknemmelig for lige nu og her ikke?

Tag over hovedet, mad på bordet, det blev sommer i år, toget kom til tiden det meste af denne uge du tog på arbejde… i den dur. Rent vand, ren luft, tryghed de fleste steder du færdes…

 

Det er straks sværere at være taknemmelig når livet viser tænder. Men det er det vi øver for. Alting når det gælder et bevidst liv handler om øvelse. Livet er en stor omgang generalprøver og premierer. Når vi har bestået med glans, går vi tilbage til at øve videre.

 

Vi øver for at være klar til når den indre styrke og ro og taknemmelighed ikke indfinder sig af sig selv, fordi nerverne rejser børster og gør klar til kamp.

 

Når frygten melder sig på banen, træk vejret og find taknemmeligheden frem.

 

For nylig var jeg på en forlænget weekend i sommerhus med mine forældre. Vi gik en tur ned til vandet og på vej tilbage mod sommerhuset, ad en græssti mellem husene, med solens varme på de bare arme, og Dannebrog vejrende smukt i himlen over tagene, var der alt at være taknemmelig for.

 

Foran mig gik dem jeg holder mest af; min mor, min mand, min hund; ved siden af min far som jeg snakkede med og jeg havde kunnet gå længere end jeg plejer med min krop som ikke altid hilser det velkomment at skulle gå lange ture.

Alt var godt, jeg følte mig glad og lykkelig for at være i live. Og Bam! Så ramte tanken mig.

Om de frygtelige nyheder jeg havde læst denne morgen. Om alle de mennesker i verden der ikke har fred, sol og Dannebrog lige nu. Det rammer altid, sådan er livet som sensitiv, men det leder ofte til bevidstheden om at det så let kan ændre sig. Der kan gå en stormvejrssky for solen og lynet kan slå ned her. Ingen er immune over for lave vibrationer når de kommer stormende ind og vil ødelægge hvad der før hvad så fint. Og det skræmmer nok de fleste af os, hvilket gør at vi agerer i frygt. Vores politik, vores holdninger, vores handlinger afspejler det ofte.

 

Men jeg har øvet mig nok til at kunne stoppe op, mærke frygten og trække vejret ind i den. Slippe frygten og vende den om.

 

Jeg stoppede min far og tog øjeblikket ind: det stille sommerhusområde som her i forsommeren havde en smuk døsig energi over sig, hvor man kan dase og bare være. Jeg ytrede min taknemmelighed højt; den taknemmelighed som jeg havde gjort plads til ved at stoppe op og trække vejret.

 

”Prøv at se,” sagde jeg til min far som netop havde taget billeder af det smukke vue, ”Se hvor smukt og stille her er, hvor heldige er vi ikke lige at vi har det så godt? Det er der mange lige nu der ikke har, og man ved aldrig hvornår det vender, så lad os være ekstra taknemmelige for det i dag.”

 

Det følte så godt, så ekspansivt i mit hjerte. Frygten var helt forsvundet nu. Min far tænkte vist at jeg var åndssvag, men jeg var ligeglad, for det er den slags taknemmelighed der rykker noget.

 

Ikke når jeg på en almindelig hverdagsaften uden den store passion, remser 10 ting op jeg er virkeligt taknemmelig for (hakkebøffer, internettet, min hund, min mand, min have, min dyne, Netflix, fuglesang, min bil, mit arbejde), selvom det alt sammen tæller.

 

Men at kunne gå fra frygt til taknemmelighed – det er det jeg øver for, hver dag. Det er jeg taknemmelig for at jeg giver mig selv i gave.

Få næste artikel direkte i din indbakke – tilmeld dig her

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s