Hvad står dine chakraer for og hvordan kan du hjælpe dem på vej?

I denne artikelserie om chakraerne handler det om at gøre det nemt og praktisk for dig at arbejde med og styrke dine chakraer.

Læs første del her 

Læs anden del her 

 

Som jeg nævnte i første del, så kan det hurtigt blive lidt overfladisk på de sociale medier og blive sådan: bare i før dig chakraets farve, og så vupti har du arbejdet med chakraet.

Det er for letkøbt for mig, og selvom jeg arbejder med farver med mine chakraer, så synes jeg det er værd at huske på at ikke alle clairvoyante ser de samme farver til hvert chakra; og ikke alle gamle tekster putter de Newtonske farver på chakraerne (efter Newtons farveskala; jeg vælger at kalde det regnbuefarverne).

Så, hvis du ikke føler at det resonerer med dig, så lad være at gå op i det med farverne!

 

Det vigtigste med dine energicentre er at føle dem, hvilket for mange også er meget nemmere, end at visualisere farver. Og det kan du gøre ved at chakrameditere, hvilket kan gøres på et utal af måder, evt. ved brug af en guidet meditation, men jeg har også angivet nogle simple måder i del 2 af denne serie, som er lettilgængelige at gå til.

 

Når det så er sagt så er der mange sjove måder at gå til chakraerne på, andet end at mærke dem, som også er hjælpsomme. Lad os dykke ned i dem her.

 

 

john-mark-smith-219068-unsplash
Photo by John-Mark Smith on Unsplash

 

 

Farver

Giver idéen om farver i chakraerne mening for dig, så er der et væld af muligheder for at lege med det. Du kan pynte med farven, iføre dig farven, have den som screensaver osv. Købe chakralys i farverne, male og tegne med farverne – kun fantasien sætter grænser!

 

Du kan visualisere farverne når du mediterer, eks. når du laver åndedrætsøvelser og trækker luft ind i chakraerne, så kan du forestille dig at luften er farvet med den pågældende farve.

 

Se min inspirationsvideo herunder og se oversigten på chakraernes regnbuefarver her:

 

Rodchakraet – rød

 

Harachakraet – orange

 

Solar Plexus Chakraet – gul

 

Hjertechakraet – grøn

 

Halschakraet – blå (lys som himlen eller havet på en bountystrand)

 

3.øjechakraet – indigo (en blanding af mørk blå og lille)

 

Kronechakraet – Violet/Lilla – nogle siger hvidt som klart hvidt lys

 

 

 

Krystaller

kira-auf-der-heide-328511-unsplash
Photo by Kira auf der Heide on Unsplash

 

Har du lyst til at bruge krystallernes kraft til at styrke energien i chakraerne, kan du lægge dig ned og placere krystaller på chakraerne punkter.

 

Der er masser af bøger og blogs om emnet, men den nemmeste måde er at fortsætte idéen om farver og vælge krystaller i chakraets farver. Og du går aldrig galt i byen med en klar bjergkrystal uanset hvilket chakra du arbejder med.

 

Eksempler er:

 

Rodchakraet – rød: Jaspis, granat og rubin. Her kan du også bruge de mørkebrune og sorte sten som virkeligt grounder: Obsidian, røgkvarts og hæmatit.

 

Harachakraet – orange: Mørkt rav, orange karneol, orange calcit.

 

Solar Plexus Chakraet – gul: tigerøje, guld calcit, lyst rav og gul aventurin.

 

Hjertechakraet – grøn: Jade, smaragd, malakit, grøn aventurin, grøn fluorit og grøn calcit.

 

Halschakraet – blå: Blå blondeagat, celestit, sodalit, angelit, og blå topaz.

 

3.øjechakraet – indigo (en blanding af mørk blå og lille): Lapiz Lazuli, sodalit, blå fluorite, og mange af de samme som til halsen. Ametyst, båndametyst, lilla fluorite,

 

Kronechakraet – Violet/Lilla – nogle siger hvidt som klart hvidt lys: Mange af de lilla som du også kan bruge til det 3. øje, samt Klar kvarts, Herkimer diamant, klar calcit, apophyllite, magnesit og selenit.

Du kan også vælge intuitivt og bare mærke hvilken krystal der føles rigtig.

 

 

deividas-toleikis-551131-unsplash
Photo by Deividas Toleikis on Unsplash

 

Mantraer

 En anden måde at støtte dine chakraer på er med mantraer. Du kan finde masser på nettet, men det er også sjovt at lave sine egne, og måske mere virksomt, da du jo ved/kan mærke hvad dit chakra har brug for.

Først lad os kigge kort på hvad de enkelte chakraer står for:

 

Rodchakraet

Dit nederste chakra som har to fokuspunkter: fødderne og perineum/bækkenet står for grounding, dit fysiske liv, sikkerhed, overlevelse, følelsen af at være hjemme i dig selv og på jorden. Det er dit fundament.

Fysisk har chakraet med fødder, ben, bækken og nyrer, tarm, kønsorganer og rygsøjlen at gøre.

Hvis du på nogen måde føler dig i ubalance omkring nogle af disse ting, kan du hjælpe dit chakra på vej med et mantra som adresserer dette. Et mantra er en positiv affirmation designet til at hjælpe med at fokusere på balancen igen.

Eks. Hvis du har fodproblemer og problemer med at få pengene til at gå op og er stresset over din økonomi. Så er det tydeligt at du både på det fysiske og energiplanet har en ubalance i dit fundament.

Mantraet kunne f.eks. lyde: ”Jeg står sikkert på mit fundament. Jeg er åben for at modtage næring og støtte fra livet. Livet elsker mig.”

Så på den måde skaber du en affirmation der går specifikt ind og hjælper på dit rodchakraproblem. Gentag det dagligt og gerne når du chakramediterer!

 

Harachakraet

Det 2. chakra som sidder under navlen har med kreativitet, seksualitet, relationer, healing, nydelse og begær at gøre.

Fysisk handler det om de reproduktive organer, blære, nyrer, tarm og immunsystem at gøre.

Eks. Hvis du har svært ved at blive gravid eller har problemer med at finde gode og nærende relationer, så kan du støtte op om dette chakra med et mantra. Dit mantra kan være en sætning eller flere, lad være med at gøre det så langt at det bliver svært at huske det.

Eks. ”Jeg er fertil og sund.” eller ”Jeg indgår i positive relationer. Jeg møder skønne, hjælpsomme mennesker allevegne.”

 

Solar Plexus Chakraet

Det 3. chakra har med personlige grænser, viljestyrke og power at gøre. Det overser områderne ego og personlighed.

Fysisk handler det om maven, leveren, bugspytkirtlen, milten og diaphragma (åndedrætsmuskel).

Har du problemer med nogle af disse organer eller måske med at passe på din egen energi? Er du sensitiv vil du ofte mærke det her; du tager andres energi på dig og din egen siver ud. Eller du bliver måske for hård og egoistisk og lukker af?

Skab et mantra der støtter dig. Eks. ” Jeg står stærkt i min power.” eller ”Jeg giver slip og tør åbne mig for andre måder at gøre tingene på.”

 

Hjertechakraet

Kærlighedschakraet som selvfølgelig har med at modtage og give kærlighed at gøre. Omsorg, universel bevidsthed om at alt hænger sammen, tilgivelse, empati og hengivenhed residerer her.

Fysisk handler det om hjertet, blodcirkulationen, lungerne, ribbenene og brystbenet, armene og hænderne.

Føler du at du har svært ved at modtage kærlighed kunne et mantra være: ” Jeg er værdig til at modtage kærlighed. Jeg modtager nu kærlighed på alle planer.”

Holder du kortene tæt til kroppen kan et mantra være: ”Jeg giver åbent af min kærlighed hver dag. Jeg ser hvordan min kærlighed bringer velsignelser. Jeg giver min kærlighed frivilligt og uden forventninger.”

Handler det om fysiske skavanker, eks. hjerteproblemer kan et mantra være ” Mit hjerte er sundt og stærkt ” eller ” Med hvert hjerteslag bliver jeg stærkere”.

 

Halschakraet

Dette chakra står for din evne til at udtrykke dig både kreativt og med dine meningers mod/din sandhed og kommunikation generelt.

Det har med din hals, nakke, skjoldbruskkirtlen, næse, mund og svælg.

Eksempler på mantraer her kunne være: ” Jeg udtrykker mig klart og bliver hørt”.

 

3.øjechakraet

Her sidder din intuition, dit indre syn/clairvoyance, din spirituelle indsigter og din fantasi.

Fysisk styres disse af dette chakra: Pinealkirtlen, øjne, hjerne, autonome nervesystem, næse og ører (der er overlap mellem visse chakraer og selvom vi ikke kommer ind på andre end de 7 hovedchakraer i denne serie, så styres ørerne også af ørechakraerne).

Ubalancer her har selvfølgelig med skavanker og sygdomme i de pågældende organer at gøre, men også følelsen af at være alt for rationel og have svært ved at lade fantasien lege; af at føle dig uklar i tankerne eller hele tiden skulle tjekke hvad andres tanker om et emne er, kan være pga. et ubalanceret 3. øje chakra.

Mantra-eksempler: ” Jeg stoler på min intuition ” eller ” Jeg ser nemt flere muligheder på min vej”.

 

Kronechakraet

Til sidst har vi det øverste chakra som har med forbindelsen til det åndelige at gøre. Til Universet, englene og de højere energiplaner. Det handler om spirituelle indsigter og energi.

 

Fysisk handler det om hjernen, centralnervesystemet, pinealkirtlen og dit højere selv.

 

Mantraer til at styrke dette chakra kunne være ”Jeg ser og forstår min sammenhæng med alt levende” eller ”Jeg er guddommeligt guidet i alle livets gøremål”.

 

brooke-cagle-70765-unsplash
Photo by Brooke Cagle on Unsplash

 

Mudras

Mudras er yogapositioner for hænderne og er tilknyttet hvert chakra. Det kan være utroligt effektfuldt at bruge mudras når du mediterer på hvert enkelt chakra.

 

Se mit Pinterest board for håndstillinger der styrker det enkelte chakra, samt anden chakrainspiration.

 

Bijas

Bijas kender du godt, hvis du nogensinde har hørt nogen brumme ”OM” til yoga eller meditation.

bijas

 Bijas er små lydmantraer til hvert enkelt chakra og kan bruges i kombination med mudras når du fokuserer på hvert enkelt chakra.

 

 

På mit Pinterest board om chakraer kan du se billeder der illustrerer det og herunder kan du se en oversigt over hvilken lyd der hører til chakraerne. Igen er der her flere forskelligheder, så støder du på noget andet og det resonerer med dig… go for it!

 

Ligesom med OM, så trækkes vokalen ud og holdes så længe du kan så vibrationerne kan virke i chakraet.

 

Rodchakraet

Bija: Lam

 

Harachakraet

Bija: Vam

 

Solar Plexus Chakraet

Bija: Ram

 

Hjertechakraet

Bija: Yam

 

Halschakraet

Bija: Ham

 

3.øjechakraet

Bija: Om

 

Kronechakraet

Bija: Ang

 

 Olier, theer, mad

Som du kan se er der utroligt mange måder at støtte chakraerne på. Der findes også chakra æteriske olier og theer. Du kan spise mad der styrker den fysik chakraet har med at gøre, eller i de farver som chakraet har.

Kun fantasien sætter grænser og jeg inviterer dig til at prøve det af og have det sjovt med det, så længe du husker at det vigtigste er at kunne være nærværende og mærke ind i dine chakraer hver dag. Det andet er flødeskum og kirsebær på toppen.

 

Kunne du lide denne artikelserie? Del med en ven på social media knapperne herunder eller kopier url’en ind og send i en mail.

Vil du have mere af samme slags direkte i din indbakke? Skriv dig op her

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s