Er du løbet tør for spørgsmål til dine orakelkort?

En af de ting som jeg bliver spurgt allermest om når det gælder orakelkort og englekort, er hvad man kan gøre, hvis man ikke kan komme på et spørgsmål. Du kender det sikkert godt, det der med at sidde med dine kort og være parat til at lægge dem, og så er du bare blank! Hvad gør man så?

 

En oplagt metode vil være at trække et ”dagens budskab ” og så se hvad der kommer til dig. Det er selvfølgelig lidt mere vagt, lidt mere generelt, end hvis du har noget specielt som du gerne vil have læst kort på, men det kan være en god start. Hvis du har svært ved at få kontakt til kortene og den intuitive fornemmelse, så kan det måske være at dine kræfter er bedre tjent med at du bruger tid på at forbinde dig med din intuition først.

 

Jeg har lagt mærke til at der er en tendens i den spirituelle verden til, at alting skal handle om manifestation; om at opnå noget, om at frembringe noget. Jeg tror det fordi at det er så dejligt konkret, til at tage og føle på, hvis det er noget vi kan se, føle, mærke her i den fysiske verden. Men når vi henter beskeder ned via intuitionens antenne så er det i dén grad ikke noget fysisk, ikke noget der er til at tage og føle på.

 

Det er nemt at blive forfalden til at sætte tingene i rammer, stille spørgsmål og at lave bestemte oplæg. Jeg anbefaler faktisk også, at det det du gør til at starte med, og vender tilbage til med jævne mellemrum. Netop fordi at vi fanger noget flyvsk ind fra feltet af energier og putter i en ramme når vi læser kort.

anjakort

 

Men kort er bare kort med billeder og tekst på, farver og symboler, og måske lidt glans. Det er din intuitive sans, dit sjette chakra, også kaldet det 3. øje chakra som du bruger når du skal tolke kort, og hvis du har svært ved at finde på et spørgsmål, så er din tid måske bedre givet ud, ved du bruge noget tid på dette chakra og freestyler med kortene i stedet.

Hvis du ny udi chakraer, så kan du læse min lille artikelserie om chakraer her.

 

Øvelse til at åbne din intuition og bruge kortene uden et spørgsmål

Meditation er altid en fantastisk åbner for det 3. øje chakra, så start eventuelt din kortlæsning med at vende blikket indad, lukke dine fysiske øjne og aktivere dit sjæls øje. Hold din opmærksomhed på området mellem dine to øjenbryn. Du kan eventuelt supplere med krystaller: indigoblå krystaller som lapis lazuli og sodalit er fantastiske, og er du en person som ikke normalt er særlig flyvsk, men har fødderne godt plantet på jorden, så kan du eventuelt også bruge ametyst, eventuelt en båndametyst eller en selenit. Du kan sidde med dem i hænderne mens du mediterer.

 

Når du har lavet din meditation og åbnet øjnene igen, så prøv at trække et kort, helt uden at ville opnå noget særligt med det; uden at have en agenda. Uden at have et spørgsmål eller et mål, eller noget du vil manifestere. Helt uden nogen som helst former for binding til det der dukker op, med andre ord, at være helt neutral.

 

Til den her øvelse er det en rigtig god idé at have en notesbog ved siden af, som du kan skrive alle de ting ned, som kommer til dig. Det gør ingenting hvis der ingen samling på det er, eller hoved eller hale i det du skriver. Du skal bare skrive alt hvad der falder dig ind, uanset hvor åndssvagt det må virke. Når du så er færdig med at hente beskeder ned via dit 3. Øje chakra, så kan du læse hvad du har skrevet igennem, for at at skrive en lidt mere samlet opdatering på de ting, du har kradset ned intuitivt. Et resume af en slags.

green-chameleon-21532

Det ville være en synd og skam hvis vi kun kunne bruge vores englekort når vi har noget konkret at spørge om. Dagens budskab er altid en god metode. Den kan sagtens bruges med den her lille øvelse jeg har fortalt om i dag.

 

Jeg vil i hvert fald anbefale dig er du altid skriver ned, hvis du tager ikke et mere bredt oplæg end dagens budskab er, for at komme lidt mere ned i dybden. Ofte kan vi godt finde på bare trække dagens kort, hurtigt danne et indtryk og så gå videre. Det er ærgerligt fordi dette kort du trækker, er en genvej til din intuition, og den har altid noget rigtig klogt at fortælle dig.

Så gør dig selv en tjeneste at bruge tid på at dykke ned i hvad den fortæller dig.

 

Spørg bagefter 

Når du bruger den her metode hvor du ikke stiller spørgsmål, så kan du faktisk godt stille spørgsmål alligevel. Det foregår bare på en anden måde. Når du har trukket kortet og sidder og tager billedet og teksten ind, så kan du begynde at stille spørgsmål som: hvilket område af mit liv relaterer kortet sig til? Hvordan passer budskabet på kortet med det jeg har oplevet den seneste tid? Er der et budskab med kortet som jeg godt ved er sandt, men som jeg har ignoreret? Hvordan føler jeg omkring det her kort? Hvor drages mine øjne hen? Hvilken vibration har kortet?

 

Alle de spørgsmål som du kan finde på til kortet, åbner for hvilke beskeder det har til dig. Så du behøver ikke altid at have noget bestemt du vil spørge om når du lægger kort, du kan sagtens starte med et åbent sind, og så arbejde dig ind i budskabet denne vej, der er altid noget hente.

 

Jeg vil dog sige, at jeg synes altid det her er nemmere at gøre hvis man kender reglerne, hvis man kender oplæggene og har prøvet at lægge kort mange gange via faste rammer først. Det vil sige: har stillet spørgsmål og trukket kort mange gange og lært kortene at kende (og det er altid en god idé med en notesbog til at skrive ned i, det accelererer helt klart læringsprocessen, jeg har set det om og om igen).

 

Så hvis du synes at du klar til at prøve et freestyle og åbne endnu mere op for dine intuitive evner, så prøv den her metode af. Rigtig god fornøjelse med dine kort.

Vil du have mere inspiration så er Goddess Within You CLUB stedet hvor du kan finde meget mere inspiration om spirituelle emner, og tips og tricks til kortlæsninger – du kan læse mere og blive medlem her.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s